Ny danser

Det praktiske

Vi danser i Dance Studies lokale, som ligger i Volkerts Fabrikker, en ombygget spinderifabrik, der huser mange forskellige aktiviteter. Man har bevaret den rå fabriksfornemmelse, og stedet er lyst med højt til loftet. Der er toiletter, hvor du kan klæde om, men der er desværre ikke mulighed for bad. Der er tre timers gratis parkering på P-pladsen i Dalbygade. .

 

Medbring en vandflaske, da vi bevæger os meget. De fleste danser i bare tæer, fordi det giver en god fornemmelse af kontakt til gulvet. Men man kan sagtens danse i nogle bløde indendørssko. Tag tøj på efter behag, det er en god idé at have flere lag på, så man kan regulere varmen lidt undervejs.

 

 

Det mentale

At være ny i dansen opleves meget forskelligt. Nogle finder med det samme dansen befriende og føler sig hjemme. Andre oplever det grænseoverskridende og har svært ved at komme ud af hovedet og ned i kroppen. Man kan blive meget optaget af sine tanker; Hvad mon de andre tænker? Jeg tror ikke jeg kan finde ud af det. Jeg kan ikke lide musikken. De andre ser mærkelige ud. Hvad er det for en rytme nu? Hvordan skal jeg bevæge mig til det musik?

 

Det bedste middel mod det er at skifte fokus fra tankerne til bevidst opmærsomhed på vejrtrækning og bevægelsen i fødderne. Forståelsen af de enkelte rytmer er heller ikke så vigtig i starten. Forskellen på rytmernes bevægelsesmønstre lagres lige så stille gennem erfaring fra dansen. Så det vigtigste er egentlig at holde sig i bevægelse og hen ad vejen vil du opleve større og større frihed i at kunne overgive dig til rytmen, slappe af i kroppen og bevæge den frit, som den har lyst til og behov for.

 

 

Hvis du er ny danser

Body Story © Ane Friis | Foto © Nicolai Franzen og Jesper Olsen