Bindevævsterapi

HVAD ER BINDEVÆV?


Bindevævet er som et stort edderkoppespind, der omgiver alle muskler, knogler og indre organer. Bindevævet er kar- og nerveførede og forbundet med alle vores celler. Det spiller derfor en kæmpe rolle i opretholdelse af ligevægt og sundhed.


Bindevævet samarbejder med nervesystemet og er, via sin fantastiske evne til at ændre konsistens fra at være geléagtig til mere fast, en del af kroppens beskyttelse.


På grund af alder, inaktivitet, stress samt psykiske og fysiske traumer kan bindevævet blive ufleksibelt og klistre sammen imellem lagene.


Det resulterer i at celler og væv ikke næres og iltes optimalt. Der ophobes affaldsstoffer og over tid kan det give smerter og skævheder fordi kroppen kompencerer for de spændte områder.


HVAD ER BINDEVÆVSTERAPI?


Bindevævsterapi er en helhedsorienteret behand-ling som  kombinerer en biofysiske forståelse af bindevævet, viden om nervesystemet og  musklernes triggerpunkter.


Behandlingen er en kombination af at strække og løsne vævet, der hvor det er ufleksibelt og ligesom "smelte" ned i musklerne og inviterer dem til at spænde af.  Når vi afspænder et sted, giver det kroppen muligheden for at falde på plads et andet sted. Lidt ligesom barduner på et telt der retter teltdugen ud.


Den form for bindevævsterapi, jeg har lært på Akademiet for Bindevævsterapi, bygger på viden og erfaring fra: 

Stanley Rosenberg - Rosenberg teknik

Ida P. Rolf - Rolfing Technique

Thomas Meyer - Structural  Integration


HVAD HJÆLPER DET MOD?


Bindevævsterapi kan afhjælpe smerter og forbedre holdning og positurer. Idet bindevævet hænger sammen med det autonome nervesystem, vil behandlingen også have en afslappende effekt, da den aktiverer det parasympatiske nervesystem.


Noget af det man kan opleve at få ud af behand-lingerne er fx:


  • Forbedret kropsholdning 
  • Afspændt krop som kan hvile
  • Løsne op for "døde" områder i kroppen
  • Forbedret vejrtrækning
  • Afspændt kæbe
  • Naturlig ansigstløftning
  • Følelse af lethed og mere plads i kroppen
  • Jordforbindelse
  • Bedre gang og fleksibilitet i fødderne
  • Afhjælpe nedsunken forfod
  • Løsne arvæv


HVORDAN FOREGÅR DET?


Vi starter altid med at se på kroppen og høre din historie i forhold til det, du ønsker behandling for.


Behandlingen forgår liggende på en briks under et lagen og evt. tæppe. Det er vigtigt du slapper af, og det er ikke meningen behandlingen skal gøre ondt. Undervejs og efter taler vi om, hvad du oplever i kroppen.


Man kan opleve mange forskellige reaktioner på en behandling - lethed, energifyldt, sårbarhed, ømhed, træthed, større bevægelsesfrihed. Der sættes en proces i gang og kroppen arbejder videre, derfor anbefaler man, at der skal gå mindst en uge mellem behandlingerne. 


Husk at drikke godt med vand, da behandlingen frigiver affaldsstoffer.


En behandling tager ca. 75-90  min.

Jeg har fundet en helt anderledes og meget mere holdbar massageform hos Ane – nemlig bindevævsmassage. Jeg har i 10 år efter en brystoperation døjet med min ene skulder og  prøvet forskellige massageformer og akupunktur. Efter at Ane har arbejdet holistisk med mit skulderproblem, har jeg fået smidigheden igen i min skulder, noget, som jeg slet ikke turde håbe på, kunne lave sig gøre. Det er nu to mdr. siden jeg fik massagen og det holder stadigvæk.


RIE THYSSEN


Måden du går gennem  et rum,

er måden, du går gennem livet

Kroppen lyver aldrig