HVAD ER BINDEVÆV?
Bindevævet er som et stort edderkoppespind, der omgiver alle muskler, knogler og indre organer. Bindevævet er kar- og nerveførede og forbundet med alle vores celler. Det spiller derfor en kæmpe rolle i opretholdelse af ligevægt og sundhed.
Bindevævet samarbejder med nervesystemet og er, via sin fantastiske evne til at ændre konsistens fra at være geléagtig til mere fast, en del af kroppens beskyttelse.
På grund af alder, inaktivitet, stress samt psykiske og fysiske traumer kan bindevævet blive ufleksibelt og klistre sammen imellem lagene.
Det resulterer i at celler og væv ikke næres og iltes optimalt. Der ophobes affaldsstoffer og over tid kan det give smerter og skævheder fordi kroppen kompencerer for de spændte områder.
HVAD ER BINDEVÆVSTERAPI?
Bindevævsterapi er en helhedsorienteret behandling, som kombinerer viden om hvordan bindevævets hænger sammen i fysiologiske kæder, hvordan det har sammenhæng med nervesystemet og musklernes triggerpunkter.
Behandlingen er en kombination af at strække og løsne vævet, der hvor det er ufleksibelt og ligesom "smelte" ned i musklerne og inviterer dem til at spænde af. Når vi afspænder et sted, giver det kroppen muligheden for at falde på plads et andet sted. Lidt ligesom barduner på et telt der retter teltdugen ud.
Den form for bindevævsterapi, jeg har lært på Akademiet for Bindevævsterapi, bygger på viden og erfaring fra:
Stanley Rosenberg - Rosenberg teknik
Ida P. Rolf - Rolfing Technique
Thomas Meyer - Structural Integration
HVAD HJÆLPER DET MOD?
Bindevævsterapi kan afhjælpe smerter, forbedre din kropsholdning og give bedre plads til åndedrættet. Idet bindevævet hænger sammen med det autonome nervesystem, vil behandlingen også have en afslappende effekt, da det parasympatiske nervesystem aktiveres.
Noget af det man kan opleve at få ud af behandlingerne er fx:
HVORDAN FOREGÅR DET?
Vi starter altid med at se på kroppen og høre din historie i forhold til det, du ønsker behandling for.
Behandlingen forgår liggende på en briks under et lagen og evt. tæppe. Det er vigtigt du slapper af, og det er ikke meningen, behandlingen skal gøre ondt. I forbindelse med behandlingen taler vi om, hvad du oplever, der sker i kroppen.
Man kan opleve mange forskellige reaktioner på en behandling - lethed, energifyldt, sårbarhed, ømhed, træthed, større bevægelsesfrihed. Der sættes en proces i gang og kroppen arbejder videre, derfor anbefaler man, at der skal gå mindst en uge mellem behandlingerne.
Hvor mange behandlinger, der skal til, kan være meget individuelt alt efter, hvordan din krop tager imod og er klar til at slippe. Spændinger kan være et forsvar mod situationer, der har været svære at cope med. En tommelfingerregel er, at jo længere spændingerne har varet, jo flere behandlinger skal der til.
Husk at drikke godt med vand, da behandlingen frigiver affaldsstoffer.