LEVER DU ELLER OVERLEVER DU?
3 workshops i bevidst åndedræt.
Åndedrættet er forbundet til en masse processer i vores krop, og er derfor kroppens eget redskab til at opretholde balance. Som udgangspunkt er åndedrættet autonomt og tilpasser sig konstant de situationer, vi befinder os i.
Problemerne opstår, når vi reagerer på travlhed, stress, angst, kriser og smerter ved at trække vejret overfladisk, for hurtigt eller gennem munden.
Bliver det en varig tilstand, bliver åndedrætsmusklen og brystkassen usmidige. Vores celler får ikke den nødvendige ilt, hvilket det resulterer i ubalancer og spændinger.
Bevidst vejrtrækning handler derfor ikke om at trække vejret MERE, men at gøre det BEDRE. Du lærer hvordan på denne serie af workshops med bevidst åndedræt. Laver du nogle af disse simple øvelser hver dag, vil du opleve hvordan du kan reducere stressfølelse, opnå bedre søvn og balance.
Nogle øvelser gentages, andre er nye i forhold til aftenens tema. Da nervesystemet elsker gentagelser, så det er faktisk bare en fordel at have prøvet øvelserne før.
Du kan melde dig til en eller flere workshops. Se beskrivelse på den enkelte workshop herunder.
DATOER: 29.09 | 27.10 | 17.11 kl. 18.30-21.00
STED: PRANA Yogastudie. Dalbygade 40H, 6000 Kolding. 3 timers gratis parkering. Husk at registrere bilen på P-pladsen.
PRIS: 375 kr for én workshop / 1000 kr. ved tilmelding til alle tre workshops (gælder kun den samme person)
TILMELDING: Følg linket herunder til. (Husk at skriv, hvad du tilmelder dig)
Din tilmelding er gældende når du har betalt. Tilmelding er er bindende og betaling refunderes ikke. Du kan give din plads til en anden.
29. sept.
1. workshop: Den fysiske side af åndedrættet
Der er forskellige ting, der har betydning for vores vejrtræknings kvalitet; hvor vi placerer åndedrættet i brystkassen, tungens placering, om vi trækker vejret med næsen eller munden, pausen mellem ånddrættene, antal åndedræt pr. minut og mængden af indåndingsluft. Gennem praktiske øvelser koblet med teori, bliver du guidet til at få bedre kontakt og bevidsthed om dit hverdagsåndedræt.
Vi undersøger hvor åndedrættet får plads og kommer til at arbejde med at løsne bindevævet i brystkassen, så åndedrættet kan bevæge sig mere frit. Læs mere om åndedrættet og åndedrætstræning her
27. okt.
2. workshop: Vagusnerven
Vagusnerven er en af kranienerverne, som vandrer hele vejen ned i bughulen og styrer aktivitet i en masse af vores organer. Den slukker og tænder for organernes aktivitet alt efter om vi har brug for at være aktive eller restituere. Vagusnerven og dens aktivitet spiller derfor en kæmpe rolle i at regulere vores homøostase og generelle sundhedstilstand.
På denne workshop vil vi, udover basis åndedrætsøvelser, lave nogle øvelser som arbejder specifikt med at afspænde ved nervens udløb samt aktivere den. Vi vil også komme ind på den polyvagale teori, som handler om hvordan sociale relationer påvirker vores nervesystem.
17. nov.
3. worskhop: Blød psoas
Psoasmusklen forbinder over og underkrop og er ansvarlig for at bøje hoften. Det er en interessant muskel, fordi den er forbundet til nervesystemet. Hvis der er fare på færde, spænder den op og gør kroppen parat til kamp eller flugt. Nogle kalder den også kroppens skraldespand eller sjælens muskel på grund af koblingen til nervesystemet.
Er man stresset eller bliver "ramt" fysisk eller psykisk, kan psoas blive låst i en spændt position, hvilket har alle mulige negative afsmitninger på kroppen. En spændt psoas betyder belastning i lænden, dårlig mobilitet i ryggen og mellemgulv, som du trækker vejret med.
På workshoppen bruger vi vejrtrækningen, dyb afslapning, massage med bolde og blide rysteøvelser til at blødgøre psoas og ryggen. Målet er at blødgøre rygsøjlen og smelte spændinger. Læs mere om åndedrættet og åndedrætstræning her