Ny danser

NY DANSER - DET PRAKTISKE

Vi danser i Dance Studie i Volkerts Fabrikker. Dalbygade 40H.

Der er ikke omklædningsrum og bad, men toilet, hvor du kan skifte tøj.

Medbring vandflaske. Dans i bare tær eller bløde indendørssko. Tag behageligt tøj på, du kan bevæge dig i - gerne flere lag, så du kan regulere temperaturen.

3 timers gratis parkering på P-pladsen på Dalbygade. Husk at tjekke bilen ind med dit registreringsnummer.


NY DANSER - DET MENTALE

​At være ny i dansen opleves meget forskelligt. Nogen finder det med det samme befriende, andre kan opleve det lidt grænseoverskridende. Man kan blive meget optaget af sine tanker og forestillinger om, hvad de andre mon tænker.


Det bedste middel mod det er at bevæge sig og flytte opmærksomheden til vejrtrækningen og dine fødder. 


Det er bevægelse uden koreografi, så derfor kan du ikke gøre noget forkert. Der er ikke noget rigtig eller forkert måde at bevæge sig på. Du bliver guidet af musikken og underviseren, som hjælper dig med at finde ind i rytmerne. Eller du kan lade dig inspirere af de andre dansere og energien i rummet.

MIT EGET MØDE MED 5RYTMER

Jeg blev inviteret ind i et rum, jeg ikke vidste fandtes. På én gang totalt befriende og totalt skræmmende. Jeg tænkte;  gad vide hvordan mit liv havde set ud, hvis jeg havde mødt det her for 30 år siden? Rummet var de 5Rytmer, en ramme at bevæge sig i, som afspejler alle mulige aspekter af livet.


Det, man bevæger, bevæger sig.


Det første jeg oplevede var en hel ny kontakt til min krop. Vejrtrækningen udvidede mit indre rum og der blev mere plads til at være mig. Jeg fik kontakt til min feminitet, jeg opdagede mine hofter og elskede fornemmelse af ynde, når mit skørt fulgte mine bevægelser.


Langsomt opløstes vreden, som havde været indestængt i mange år, gennem utallige kaosdanse. Vreden transformerede sig til sorg, som det tog lang tid at give lov til at få frit løb.

Det sværeste var sårbarheden. At lade den skinne igennem, at turde blive set. At andre bevidnede min dans og proces, var meget healende. Det pudsige er, når jeg tør stå ved min sårbarhed, bliver jeg stærk og smuk.


Med tiden var det som at få en ekstra familie - en dansefamilie. Jeg tog på danseferie med min dansefamilie, fordi det var meningsfuldt og givende.


Dansesalen er som et helligt rum, hvor jeg ved, jeg altid kan finde fig selv, hvis livet har gjort mig lidt lost. Jeg kan huske de gange, jeg har danset så intenst, at sveden sved i mine øjne. At jeg har svedt på skinnebenet og fodsålen, hvor jeg ikke troede man kunne svede. 


Vi siger "sweat is holy water". Jeg har svedt mine bønner. Du skal være så velkommen til at komme og svede dine.

The floor is my friend