HVORFOR TRÆNE SIT ÅNDEDRÆT?
Åndedrættet er forbundet til en masse processer i vores krop, og er derfor kroppens eget redskab til at opretholde balance. Som udgangspunkt er åndedrættet autonomt og tilpasser sig konstant de situationer, vi befinder os i.
Problemerne opstår, når vi reagerer på travlhed, stress, angst, kriser og smerter ved at trække vejret overfladisk, for hurtigt eller gennem munden.
Bliver det en varig tilstand, bliver åndedrætsmusklen og brystkassen usmidige. Vores celler får ikke den nødvendige ilt, hvilket det resulterer i ubalancer og spændinger.
Når vi får opløst spændinger i bindevævet og åndedrættet kan flyde frit, er vi bedre i stand til at udnytte ilten, hvilket gavner vores velbefindende.
Åndedrættet er også nøglen til nuet. Når der er ro på vores nervesystem, er vi bedre i stand til agere hensigtsmæssigt på det vi møder i en omskiftelig verden
Bevidst vejrtrækning handler derfor ikke om at trække vejret MERE, men at gøre det BEDRE.
HVORDAN FOREGÅR DET?
Træningen kan være 1:1 eller på små hold. Gennem simple øvelser, forbinder vi det dybe åndedræt med blide bevægelser, som er nemme at udføre.
Du skal være iført tøj som ikke strammer, så din vejrtrækning kan bevæge sig frit og helt ned i maven. De fleste øvelser foregår liggende på en måtte, måske under et tæppe. Så du kan ligge i din egen lille vejrtræknings-boble og slappe af.
At træne på et hold giver en synergieffekt, fordi vi oparbejder en fælles energi, som hjælper med at holde fokus. Men du kan også sagtens lave øvelserne alene derhjemme og måske gøre dem til en del af din hverdag.
Efter træningen vil du at føle dig afslappet og veltilpas. Vælger du at investere lidt tid i daglig træning, kan du opleve forandringer på mange planer.
PRØV EN WORKSHOP
Jeg tilbyder workshops i bevidst åndedræt som fredagsworkshops. En perfekt måde at starte weekenden, hvor der er god tid til fordybelse og skabe opmærksomhed på dit åndedræts kvalitet.
Ud over et specifikt tema for workshoppen, arbejder vi med at genetablere det naturlige åndedræt og skabe ro i kroppen. Vi har også fokus på vagusnerven, som er helt essentiel for at din krops regulering af indre processer fungerer korrekt. Efter træningen vil du opleve at vejtrækningen flyder mere frit, du er afslappet og der er ro for tanker. Når der er ro, bliver du bedre til at bevare kontakten til dig selv.
KROPPEN ELSKER GENTAGELSER
Workshops kan sagtens gentages, fordi kroppen har brug for gentagelser, når den skal tage nye tilstande til sig. Der skal etableres nye neurale baner i hjernen og en ny kropslig forståelse, hvilket ikke gøres på én gang. Hvis du tager nogle af øvelserne med med i din hverdag, vil du selvfølgelig opleve hurtigere og mere blivende forandringer.
Hvis du tilmelder dig flere workshops samlet, får du noget rabat. Tilmelding skal ske på én gang, gælder kun den samme person og er bindende. Men du kan altid videregive din plads til en anden.
At gå til bevidst åndedræt har bevirket nogle fysiske og men-tale “sidegevinster”. Fx er min mave meget mere følsom for hvad jeg putter i den. Sam-tidig mærker jeg, at jeg ikke finder mig i hvad som helst mere.... er blevet bedre til at sige fra.
MARIANNE ZOFFMANN
I hele mit stressforløb, hvor jeg har prøvet en del forskel-lige metoder til afslapning, har vejrtrækningsøvelserne været det allerbedst værktøj for mig. Jeg bruger dem flere gange hver dag. Både som en lille fokuspause på arbejdet og derhjemme i længere sessioner. Jeg vil anbefale dig og metoden til kolleger og andre der mangler værktøjer.
ANNE STOUGAARD
Jeg deltager i åndedræts-træning for at finde ro, ba-lance og nærvær til min travle krop. Kurset har givet mig en måde at få det bedste ud af mit åndedræt. Jeg bruger dagligt disse teknikker. Meget simpelt, til lige at huske at få mig selv med. Det har i den grad hjulpet mig effektivt.
TINA HANSEN