Kroppen lyver aldrig!
JEG ER FLYTTET HJEM I MIN KROP
Vi bruger udtryk som at mærke kroppen, at bevæge sig fra hovedet ned i kroppen, at komme ned i maven. Som om hovedet er en adskilt ting fra kroppen. Det er det selvfølgelig ikke, men min egen personlige udvikling har vist mig, at det er ikke nok at forstå og erkende med hovedet. For historierne og erfaringer sidder som spændinger i vores væv og skal opløses der.
Min egen transformationshistorie startede med en uddannelse som krop- og gestaltterapeut. Uddannelsen gav mig viden og indsigter i de mønstre og forsvar, som i min opvækst hjalp mig med at overleve i en familie, der bl.a. var præget af en mor med depressioner. Måske havde jeg en forventning om, at uddannelsen ville fikse mig. Men jeg følte mig stadig usikker, mentalt på overarbejde, drænet, sårbar for kritik og havde en evig spændt lænd.
På samme tid fik blev jeg ramt af en skilsmisse, som var følelsesmæssigt meget hård. Det fik min verden til at brase sammen og jeg måtte ligesom gendefinere mig selv.
I den proces fandt jeg ud af, der ikke findes noget quick fix. Vores livshistorier sætter sig helt fysisk i vores krop og bindevæv, som mønstre skabt af et sammensurium af over- og underspændthed.
Ord er vigtige og terapi helt sikkert hjælpsomt, men hvis vi ikke får kropsliggjort sansningerne, vender vi ofte tilbage til det kendte mønster. Min egen transformation og healing er sket gennem forskelligt kropsligtarbejde, som naturligt har afløst hinanden.
Derfor hedder min virksomhed Bodystory.
Gennem dans, arbejde med åndedræt, bindevæv og nervesystem, har jeg healet mig selv ved at aktivere kroppens egne ressourcer. Jeg har opdaget, at den nemmeste vej til at skabe kontakt til min essens og min styrke, går gennem kroppen og hvordan jeg altid kan bruge åndedrættet som et anker til bevidsthed og nærvær.
Min spændte lænd rører kun en gang imellem på sig, der er generelt ro i mit sind og stilhed er ikke længere provokerende. Jeg er flyttet hjem i min krop.
Den transformation er magisk, og det arbejde elsker jeg at assistere folk med.
Så velkommen til Bodystory.
UDDANNELSER OG CERTIFICERINGER
2024: Best Flows v/ Pernille Bach. Certificeret Fascial Flow® Guide i marts 2024
2022: Akademiet for Bindevævsterapi. Certificeret som bindevævsterapeut og ALT-terapeut
2021: Solrose. Fysiologi, anatomi og sygdomslære
2020: Longer Exhale. Uddannelse i åndedrætstræning v/ Lotte Maggie Mogensen
2016: 5Rhythms Global. Certificeret 5 Rytme lærer
2009: Essens. 4-årig godkendt uddannelse som Krop- og gestaltterapeut
2006: UC-Syd. Voksenunderviser
1991: Designskolen i Kolding. Uddannet beklædningsdesigner